CAMILLA RAU
PETERSEN

Virksomheds- og dokumentarfilm
Mit primære arbejde har afsæt i mit firma Filmskab, hvor vi laver virksomhedsfilm og kortere dokumentar- og casefilm. Du kan se eksempler på vores produktioner - og finde indpistation til din kommende film her.

Online Kommunikation
Jeg tilbyder også at producere allround indhold til hjemmesider og andre online portaler. I de tilfælde kan jeg indgå som “hovedentreprenør”, der både tilrettelægger og producerer tekst, billeder og film, men også som konsulent på dele af indholdet og processen. Jeg samarbejder med grafisk designer Salam Homoud, der leverer grafik og graphic motion.

Tekstskrivning
Jeg har erfaring med stort set alle former for skriftlig formidling. Fra online formater til artikler, pjecer og bogskrivning. Under produktioner kan du se eksempler på mit arbejde.

Foredrag
Derudover holder jeg foredrag, hvor jeg fremviser Filmskabs dokumentarfilm Autisme & Arbejdsliv i samarbejde med filmens hovedperson, Anne Skov Jensen.




Læs her hvad kunder og samarbejdspartnere har at sige om mit arbejde:



Malermester glad for coaching under filmproduktionen:

“Som kunde hos Camilla har jeg oplevet en professionel håndtering af at få udført video til reklamefremstød af min virksomhed. Det Camilla gør godt, er hendes rolige væsen og guidning. Som erhvervsledere er vi vant til at performe dagligt uden kamera, men når kameraet er tændt, mister vi fokus. Det får hun med stor hjælp ændret til, at vi kommer tilbage på sporet til et godt og brugbart resultat. Vi er stolte af vores nye hjemmeside og det gør, at jeg vil bruge Camilla igen.”

- Malermester Torben Sørensen, ejer af Malerfirmaet Svend Aage Sørensen


Og her er, hvad en anden videokunde begejstret skrev til mig:

“Hold da op, hvor er videoen bare blevet god. Jeg nyder det simpelthen hver gang, jeg spiller den. Det er bare SÅ god.”

- Pia Hviid, udgiver af en bogen “Hundesulten” og ejer af hundeskolen FunkyDogs


Min dokumentarfilm ”Autisme og Arbejdsliv” er også blevet positivt modtaget af publikum:

“Din dokumentarfilm om arbejdsliv og autisme er helt fantastisk. Mere af den slags! Det kan ofte være svært at genkende sig selv i fagbøgerne, hvor de autistiske træk ridses meget skarpt op. Når jeg ser filmen om Anne, kan jeg tilgengæld netop genkende de mere sammensatte træk.”

- Nana, deltager ved fremvisning af dokumentarfilm “Autisme og Arbejdsliv” hos Landsforeningen Autisme


På skærmen foran mig ser jeg en flot mørkhåret kvinde, der udstråler at hun hviler i sig selv.

Anne tryllebinder mig til skærmen de næste 30 min, hvor hun fortæller om sit liv. Hun har flere uddannelser bl.a. som politibetjent, jurist og har gennem årene haft mange forskellige jobs, - blandt andet skiguide, politibetjent, anklager ved by-landsretten og fuldmægtig ved PET.

Hun har også mand og to børn.

Som voksen fik Anne diagnosen ADHD og asperger, og hun fortæller hvordan hun gennem livet har håndteret de udfordringer, hun har haft, og først i en sen alder har fundet årsagen.

Ankes beretning har gjort stort indtryk på mig.

- Susan, mor til 16 årig datter med en autismeprofil


Du kan også læse en blogudtalelse om at blive interviewet af mig:

“For et stykke tid siden, blev jeg kontaktet af en journalist, der gerne ville skrive en interviewbog om aspergerpiger. Hun var stødt på min blog, og tænkte, at jeg havde nok et eller andet interessant at sige. Den forventning måtte jeg så prøve at leve op til, da hun kom og besøgte mig i torsdags.

Camilla hedder hun, og hun var noget yngre end jeg sådan lige havde forestillet mig, men hun virkede dygtig og var velforberedt (man har vel hørt en ting eller to om journalister, så jeg var meget nervøs for netop dette punkt, men som jeg erfarede, var det helt uden grund)".

- Linda ( læs hele blogindlægget her )


Her får du den samlede konklusion fra lektørudtalelsen til min bog “Kvinder og piger med Asperger”:

De 11 fortællinger giver et fint og informativt indblik i de interviewedes hverdag, deres styrker og svagheder, udfordringer og glæder. Historierne er velfortalte og både bevægende og tankevækkende, og de giver et godt indblik i, hvad det indebærer, at være kvinde eller pige med en autisme-profil. Kan bruges bredt på grund af sit lettilgængelige sprog.

- Christine Christensen, 2013


Du kan læse mere om bogen og læsernes reaktioner her.